Oksefad med “macaroni and cheese”

Det er næsten umuligt ikke at forelske sig i macaroni and cheese, eller Mac 'n' Cheese som de kalder det i USA, første gang man smager den. Opskriften er rig på pasta, ost og Cremefine, hvilket gør retten lækker og cremet. Vi har tilføjet kød til opskriften, hvilket blot gør retten endnu mere perfekt til weekenden, når familien skal have lidt ekstra forkælelse. Velbekomme!

4 portioner | 30 minutter

Ingredienser

Kød:
500 g
hakket oksekød 3-7%
1
løg, finthakket
1 spsk.
Becel Flydende, til stegning
1
stængel blegselleri
1
stor gulerod
150 g
ærter
½
Knorr Fond du Chef Oksebouillon
200 g
makaroni horn
Ostesauce:
2,5 dl
vand
½
Knorr Fond du Chef Oksebouillon
1 fl.
Cremefine til madlavning 7% eller 15%
100 g
lagret cheddar ost
1 spsk.
Maizena lys saucejævner
Rasp
til gratinering
Grøn salat
som tilbehør

Sådan gør du

Svits oksekød og løg i Becel til kødet tager farve. Skær selleri og gulerødder i små tern og svits dem med i 4-5 min. Tilsæt ærter og den ene del Fond du Chef og rør til geleen er opløst. Kom blandingen i et smurt ovnfast fad.

 

 

Kog makaroni som beskrevet på pakken.

 

 

Kog Cremefine, vand og resten af Fond du Chef geleen op og sluk for blusset. Riv osten og rør den i saucen. Rør til osten er smeltet og jævn evt. med saucejævner. Vend de kogte makaronier i saucen og fordel dem over kødet i fadet.

 

 

Drys med rasp og gratiner i ovnen ved 200° i 15 min. til overfladen er gylden.