Vegansk lasagne med champignoner og zucchini

Denne veganske og vegetariske lasagne er en af vores favoritter. Champignon, revet muskatnød og løg giver retten masser af smag og Cremefine Plantebaseret gør retten dejlig cremet. Samtidig mætter den godt og vil med garanti være et hit hos hele familien. Velbekomme!

4 portioner | 50 minutter

Ingredienser

400 g
champignon
1
gyldent løg
2 fed
hvidløg
½
zucchini
400 g
flåede tomater (1 dåse)
½ tsk.
revet muskatnød
4 dl
Cremefine Plantebaseret
200 g
vegansk mozarella
10
veganske lasagneplader
2 spsk.
Becel Flydende Original eller Becel Flydende med Avocadoolie
Salt og peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225 °C

 

Skær champignon i skiver. Skræl og hak løg og hvidløg og skær zucchinien i tynde skiver.

 

Steg løgene i Becel i en gryde og tilsæt svampene og zucchini. Rør godt i grøntsagerne og tilføj så de flåede tomater og revet muskatnød. Lad det koge i 10 min.

 

Kog Cremefine plantebaseret op i en gryde. Skær mozzarellaen i skiver og gem nogle af skiverne til topping af lasagnen. Kom osten ned i gryden med Cremefine. Lad mozzarellaen smelte og smag til med salt og peber.

 

Kom tomatsaucen i bunden af et ildfast fad og kom lasagnepladerne, tomat- og Cremefine-saucen på skiftevis. Afslut med Cremefine-saucen og top til sidst med de sidste mozzarellaskiver.

 

Bag den veganske lasagne i ovnen i ca. 30 minutter.