Napoleonskager med blåbær og limecreme - af Mambeno
Napoleonskager er en klassisk konditorkage fra 1800-tallet, og den smager FANTASTISK! Her har vi lavet en udgave med blåbærkompot, limecreme og glasur, som vi topper med friske blåbær. Opskriften kan laves af større børn, hvis de får en hjælpende hånd af en voksen. God fornøjelse!
Tid til forberedelse35 minutter
Portioner12

Ingredienser
Dej
- 450 g butterdejsplader
Blåbærkompot
- 175 g friske blåbær
- 80 g sukker
Limecreme
- 2,5 dl Cremefine piske 38%
- 100 g flormelis
- 1 stk økologisk lime
Pynt
- 100 g flormelis
- Kogende vand
- rød frugtfarve
- 75 g friske blåbær
- bagepapir
Vejledning
Dej
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Skær hver butterdejsplade over i 4 lige store dele. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter. Lad dem herefter køle af.
Blåbærkompot
- Kog blåbærrene sammen med sukker i en gryde i ca. 5-10 minutter - tryk evt. lidt på bærrene med en ske så de hurtigere "brister" - pas på det ikke sprøjter. Lad kompotten køle af - du kan evt. stille den udenfor.
Limecreme
- Pisk Cremefine sammen med flormelis til det bliver luftigt og stift. Skyl limen og riv skallen i cremen. Del herefter limefrugten i to og pres også saften i cremen. Vend det hele forsigtigt sammen og hæld til sidst limecremen i enten en frysepose eller en tylpose med stjernetyl. Læg den i køleskabet indtil den skal bruges.
Pynt
- Del forsigtigt butterdejspladerne i to med en kniv.
- Bland flormelis med lidt kogende vand og frugtfarve. Begynd med få dråber vand, så flormelissen ikke bliver for flydende - du kan altid tilsætte mere.
- Smør et lag blåbærkompot ud på halvdelen af butterdejstykkerne - gem den anden halvdel til toppen af kagerne. Klip et hul i hjørnet af fryseposen og sprøjt cremen oven på marmeladen.
- Smør nu de resterende bunde med glasur, top med friske blåbær og læg dem på som låg.
- Wuhuu, så er der servereret. Velbekomme!
