Your webbrowser is outdated and no longer supported by Microsoft Windows. Please update to a newer browser by downloading one of these free alternatives.

Medaljer med brombær og kagecreme - af Mambeno

De her små medaljer pynter på ethvert kagebord! Vi har lavet en version med klassisk bund af mørdej og lagt medaljerne sammen med brombærmarmelade og kagecreme. God fornøjelse!
  • Tid til madlavningIkke tilgængelig
  • Tid til forberedelse50 minutter
  • Portioner14
recipe image Medaljer med brombær og kagecreme @Mambeno

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 240 g hvid hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 1 æg
  • bagepapir
  • 75 g pulver til kagecreme
  • 5 dl mælk
  • 2,5 dl Cremefine piske 38%
  • 1 spsk vanillesukker
  • 100 g brombærmarmelade
  • 100 g flormelis
  • kogende vand
  • rød frugtfarve
  • 125 g friske brombær

Ernæringsværdier

Energy (kcal)226 kcal
Energy (kJ)945 kJ
Protein (g)4.1 g
Carbohydrate incl. fibre (g)30.1 g
Carbohydrate excl. fibre (g)27.8 g
Sugar (g)17.3 g
Fibre (g)2.3 g
Fat (g)10.7 g
Saturated fat (g)6.4 g
Unsaturated fat (g)3.4 g
Monounsaturated fat (g)2.7 g
Polyunsaturated fat (g)0.7 g
Trans fat (g)0.4 g
Cholesterol (mg)42 mg
Sodium (mg)23 mg
Salt (g)0.06 g
Vitamin A (IU)368 IU
Vitamin C (mg)1.8 mg
Calcium (mg)54 mg
Iron (mg)0.76 mg
Potassium (mg)132 mg

Vejledning

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og skyl brombærene.
  2. Giv smør, mel og flormelis en hurtig snurretur i en stor minihakker eller foodprocessor til du har en smuldret dej. Tilsæt ægget og rør videre til dejen har samlet sig. Du må ikke ælte dejen for meget. Har du ikke en foodprocessor eller lignende, bruger du bare klør fem. Sæt dejen på køl i en halv time - eller i fryseren i 10 minutter.
  3. Pisk imens kagecremen sammen med mælk i et minut. Hæl den i en frysepose og stil den på køl.
  4. Rul nu den kolde dej ud på et bord med lidt mel, så den er 3-4 mm. tyk. Udstik dejen med et glas eller en rund eller buet kageudstikker og læg bundene på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Bag bundene i ovnen i 10 min. Tag dem herefter ud og lad dem køle af.
  6. Pisk imens Cremefine sammen med vanillesukker til det bliver luftigt og stift. Kom cremen i en frysepose eller i en tylpose med en stjernetyl. Klip et hul i fryseposen og sprøjt forsigtigt cremen ud i en cirkel langs kanten af halvdelen af kagebundene, så der dannes et hulrum i midten. Den anden halvdel af kagebundene skal være “låg” på kagen. Gem evt. overskydende creme til pynt.
  7. Fyld hullerne halvt op med brombærmarmelade. Klip herefter hul i hjørnet af posen med kagecreme og fyld ovenpå marmeladen.
  8. Rør flormelis sammen med en lille smule kogende vand og lidt rød frugtfarve - begynd med en lille smule vand, så glasuren ikke bliver for tynd. Du kan altid tilsætte mere.
  9. Smør et lag glasur på de færdigbagte låg, sæt et frisk brombær i midten og pynt med lidt creme. Sæt låget på medaljerne.
  10. Så må der endelig guffes. Velbekomme!