Svampet squashkage med mandler og citroncreme - af Mambeno
Vi har lavet verdens bedste squashkage (synes vi i hvert fald selv!) med mandler, kanel og et strejf af kardemomme. Kagen er toppet med en lækker citroncreme med Cremefine Piske 36 % og pyntet med friske figner. God fornøjelse!
Tid til forberedelse45 minutter
Portioner4

Ingredienser
- 400 g squash
- 3 æg
- 100 g sukker
- 125 g brun farin
- 180 g hvid hvedemel
- 1 spsk stødt kanel
- 0,25 spsk stødt kardemomme
- 0,5 spsk bagepulver
- 1 spsk vanillesukker
- salt
- 1,2 dl rapsolie
- 100 g hele mandler
- 2,5 dl Cremefine 36%
- 150 g flormelis
- 1 spsk vanillesukker
- 1 økologisk citron
- 4 friske figner
- bagepapir
Ernæringsværdier
Energy (kcal) | 1070 kcal |
Energy (kJ) | 4482 kJ |
Protein (g) | 18.4 g |
Carbohydrate incl. fibre (g) | 152.9 g |
Carbohydrate excl. fibre (g) | 141.4 g |
Sugar (g) | 110.2 g |
Fibre (g) | 11.5 g |
Fat (g) | 48.0 g |
Saturated fat (g) | 4.8 g |
Unsaturated fat (g) | 41.4 g |
Monounsaturated fat (g) | 28.5 g |
Polyunsaturated fat (g) | 13.0 g |
Trans fat (g) | 0.1 g |
Cholesterol (mg) | 162 mg |
Sodium (mg) | 250 mg |
Salt (g) | 0.62 g |
Vitamin A (IU) | 505 IU |
Vitamin C (mg) | 17.3 mg |
Calcium (mg) | 312 mg |
Iron (mg) | 4.49 mg |
Potassium (mg) | 819 mg |
Vejledning
- Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.
- Skyl squashen, riv den på den grove side af et rivejern og stil til side.
- Pisk æg, sukker og brun farin luftigt med en elpisker i en skål og stil til side.
- Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål: Mel, kanel, kardemomme, bagepulver, vanillesukker og salt. Tilsæt det til æggeblandingen og rør det hele godt sammen.
- Tilsæt olie og squash og rør godt til du har en samlet masse. Hak mandlerne groft og rør dem i dejen. Hæld dejen i en springform eller en bageform (ca. 25 x 30 cm.) beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter minutter til der ikke hænger dej fast, når du prikker i kagen med en strikkepind eller gaffel. Tag den ud og lad den køle lidt af så cremen ikke smelter - stil den evt. udenfor.
- Pisk imens Cremefine sammen med flormelis og vanillesukker til det bliver luftigt og stift. Tilsæt revet skal fra en skyllet citron til cremen og pres herefter saften af citronen i blandingen også. Vend det hele forsigtigt sammen.
- Skyl fignerne, skær dem i både og gem dem til pynt.
- Når kagen er kølet af, kan citroncremen enten sprøjtes på ved at fylde den i en fryspose og klippe et hul i hjørnet - eller med en tylpose med tyl efter eget valg. Du kan også blot smøre cremen på.
- Pynt nu med figner og evt. lidt hakkede mandler hvis du har nogen til rest. Og har du estragon på lager, ser det også fint ud på toppen.
- Jubii - så må der guffes. Velbekomme!